Team Esbjerg missede sejren til sidst i Silkeborg
26/01 - 2022
Forventningerne inden kampen mod Silkeborg-Voel KFUM i Bambusa Kvindeligaen var, at de midtjyske værter ville skabe problemer. Og forventningen blev til en frygt, da hjemmeholdet førte gennem det meste af kampen, takket være glimrende målvogterspil. Det lykkedes at få skudt hul i silkeborgensisk defensiv, og det kunne have været blevet til to point, men en vital redning kostede det ene point.
Gennem første halvleg havde Team Esbjerg store problemer. Silkeborg-Voels målvogter, Stine Bonde, kom i vejen for rigtig meget, og flere af dem var på kontraer. Derfor var gæsterne hele tiden lidt efter. For når chancen for at få komme i kontakt med hjemmeholdet var til stede, så blev den brændt.
Team Esbjerg havde også sine momenter, og derfor blev føringen til værterne aldrig større, end at det kunne lukkes ved fejl fra Silkeborg-Voel. Det blev dog ikke i første halvleg, hvor hjemmeholdet gik til pause med en føring på 16-14.
Anden halvleg begyndte som første sluttede; med hjemmeholdet på toppen. De fik udbygget føringen til 20-16, men panikken havde ikke bredt sig rundt til Team Esbjerg-spillerne. I stedet knoklede de videre, og på få minutter fik de lukket hullet til 21-20, hvor værtner tog en timeout. Den hjalp ikke meget for fem minutter senere kom gæsterne foran med 23-24.
Kampen forblev tæt, og de to hold fulgtes ad hen mod slutningen af kampen. Med fem minutter igen var det stadig helt lige mellem de to hold. Det var dog med Team Esbjerg, som det jagtende hold.
Med 1:20 tilbage udlignede Henny Reistad til 33-33. Hjemmeholdet fik sat et spil op, men Eira Aune skød forbi Rikke Poulsens mål. Jesper Jensen fik taget timeout med 12 sekunder igen. Chancen for at “stjæle” sejren var til stede. Bolden tilfaldt Annette Jensen med få sekunder igen, men Stine Bonde stod endnu en gang i vejen for Team Esbjerg, og det blev til en deler.
– Vi fik muligheden for at redde et resultat hjem, men det var ikke det underliggende problem. Vi havde en dag, hvor vi hverken kunne være tilfredse med kollektivet eller de individuelle præstationer. Topniveauet manglede ikke, men vi faldt for dybt, når vi ikke ramte niveauet, sagde cheftræner Jesper Jensen, der samtidig pegede på, at kampen blev spillet på Silkeborg-Voels præmisser.
– Det var et ærgerligt og unødvendigt pointtab. De manglede nogle profiler, og vi tog en for let tilgang til det. De styrede spillet, og det var de gode til, og det lykkedes ikke os at stoppe det. Stor respekt til dem, for de var gode til at udnytte vores fejl, og det formåede de at straffe os på i dag.
Det uafgjorte resultat har stor betydning for stillingen i Bambusa Kvindeligaen. Odense har nu et forspring på tre point ned til Team Esbjerg. Heldigvis set med Team Esbjerg-øjne tabte Viborg HK, og derfor forbliver vestjyderne på en andenplads.
På lørdag venter allerede endnu et opgør. HC Podravka Vegeta kommer til Blue Water Dokken i DELO EHF Champions League.
Kampen i tal:
Silkeborg-Voel KFUM – Team Esbjerg 33-33 (16-14)
Målscorere Team Esbjerg: Henny Reistad 10, Marit Røsberg Jacobsen 5, Mette Tranborg 5, Kaja Kamp 5, Kristine Breistøl 3, Annette Jensen 2, Sanna Solberg 2, Vilde Mortensen Ingstad 1.
Topscorere Silkeborg-Voel KFUM: Eira Auna 10.
Udvisninger:
Team Esbjerg: 0
Silkeborg-Voel KFUM: 0
I JYSK Arena, Silkeborg