Handicap info
Handicapforhold og kørestolspladser
Kørestolsbruger
En kørestolsbruger kan købe billet i de tildelte områder for kørestolsbruger til Team Esbjergs hjemmekampe i Blue Water Dokken.
Kørestolsbrugere med et ledsagekort kan gratis medbringe en ledsager til Team Esbjergs hjemmekampe i Blue Water Dokken. Det kræver blot, at du har et gyldigt ledsagekort fra Danske Handicaporganisationers Brugerservice.
Et ledsagekort giver adgang til en ståplads i Blue Water Dokken.
Har kørestolsbrugeren brug for hjælp ved ankomst til Blue Water Dokken, kan de tage kontakt til Team Esbjergs Serviceteam, som kan være behjælpelige med henvisning til en “kørestolsplads” og en eventuelt “ledsageplads”.
Kørestolspladser i Blue Water Dokken befinder sig på reposen mellem sektion B2 og C1 samt reposen ved sektion A1. Når der afholdes hjemmekampe, der ikke vises på TV, kan reposen mellem sektion A4 og B1 også benyttes som kørestolspladser.
Ikke-kørestolsbrugere / andre former for handicap
Ikke-kørestolsbrugere kan frit købe billet på alle ledige pladser i Blue Water Dokken.
Hvis du ønsker en siddeplads og vil medbringe en ledsager, skal du være opmærksom på at et ledsagekort kun er gældende som en ståplads.
Handicapparkering
Til Team Esbjergs hjemmekampe er der 3 stor handicap-parkeringspladser ved siden af forpladsen til Blue Water Dokken.
For at benytte en handicapparkeringsplads, skal et handicapparkeringskort være synligt i din forrude. Det er vigtigt, at hele kortet er synligt for p-vagterne, da det ellers kan give en bøde.
Handicaptoiletter
Der er handicaptoiletter tilgængelig på alle niveauer i Blue Water Dokken.
I stueplan befinder handicaptoilettet sig ved hovedindgangen, og på øvre niveau befinder handicaptoilettet sig bag målet eller til venstre rundt om hjørnet, hvis man benytter elevatoren.